Rehabiliteringscenteret tilbyder
Gennem støtte til rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste betingelser for at furesøborgere kan (gen)opnå et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt.
Vores vigtigste opgave er at understøtte den bedste rehabiliteringsløsning til dig, der er blevet tilbudt en plads på Furesø Rehabiliteringscenter. Vi vil i fællesskab med dig, relevante samarbejdspartnere og eventuelt dine pårørende, arbejde tværfagligt med henblik på at opnå den bedste rehabiliteringsproces for dig.
Træningsrum
På rehabiliteringscenteret har vi et træningsrum som benyttes til træningsøvelser med terapeuterne.
Det er også muligt at træne selv såfremt det sker efter terapeuternes anbefaling og vejledning.
I træningslokalet er der både mulighed for genoptræning på maskiner og træning i hverdagsaktiviteter i træningskøkkenet.
Stuerne
På stuen vil der være seng, gulvlampe og lænestol med bord til rådighed ved ankomst. Sengebordet er som udgangspunkt tiltænkt arbejdsplads for personalet, da der er behov for afsætningsplads i forbindelse med f.eks. personlig pleje.
Yderligere inventar skal selv medbringes (f.eks. TV, radio, telefon og toiletsager)
Rehabiliteringscenterets stuer er en blanding af enestuer og tosengsstuer. Alle stuer har adgang til terrasse.
Rengøring
Jf. de kommunale kvalitetsstandarder bliver stuerne på rehabiliteringscenteret gjort rent 1 gang om ugen. Fællesområder som køkken, opholdsstue og gangareal rengøres dagligt.
På baggrund af dette – og af hensyn til arbejdsmiljø må der ikke installeres inventar som begrænser personalets arbejdsområde eller som hindrer optimal rengøring.
Opholdsstue
Rehabiliteringscenteret har en fælles opholdsstue. Her er der adgang til sofaer og TV, samt forskellige aktiviteter som planlægges løbende i samarbejde med vores frivillige aktivitetsmedarbejder.
Opholdssten stiller desuden bl.a. spil og bøger til rådighed.
Spisestue
Alle måltider foregår i spisestuen og uden deltagelse af pårørende.
Pårørende må ikke opholde sig i spisestuen under måltiderne, da måltiderne er en del af den daglige rehabilitering, som for mange borgere indeholder konkret træning.
Har din pårørende behov for opbevaring af specielle eller yndlings mad- og eller drikkevarer (juice, sodavand, chips el. lign), kan du lægge dem i køleskabet på stuen. Giv gerne personalet besked så vi ved, at du har særlige ting i dit køleskab. Har du behov for specialkost, kan du og din pårørende lave en aftale med personalet.
Al tilgængelig mad på rehabiliteringscenteret er forbeholdt vores borgere. Pårørende har ikke mulighed for at tilkøbe måltider under besøg. Det samme er gældende for frugt og drikkevarer.
Udeareal
Vi har et fælles udeområde som kan benyttes af dig og dine pårørende. Området er tilgængeligt med både rollator og kørestol.
Sygeplejefagligt personale
Det sygeplejefaglige personale varetager den sygeplejefaglige udredning og indsats i samarbejde med borgeren. Det kan f.eks. være i relation til lægekontakt, medicinhåndtering, væske og ernæring. Desuden varetager plejepersonalet daglig træning i hverdagsaktiviteter som bad, personlig hygiejne og påklædning. Vi følger løbende op på den enkelte borgers plan for forløbet på rehabiliteringscenteret i samarbejde med det terapeutfaglige personale.
Ergoterapeuter
Ergoterapeuterne varetager træning af almindelige daglige aktiviteter som vask og påklædning, forflytninger samt problemer i forbindelse med at tygge og synke mad og drikke. Den ergoterapeutiske behandling omfatter ligeledes kognitiv træning.
Ergoterapeuterne udfører træning og vejledning i hverdagenes dagtimer.
Fysioterapeuter
Fysioterapeuterne varetager den fysiske funktionstræning f.eks. gangtræning, forflytninger, rejse-sætte-sig og trappegang. Desuden yder vi specifik genoptræning i form af styrke-, balance-, udholdenheds- og ledbevægelighedstræning samt smertebehandling.
Fysioterapeuterne udfører træning og vejledning i hverdagenes dagtimer.
Fys- og ergoterapeuter vil i samarbejde med sygeplejefagligt personale vurdere behov for hjælpemidler og taler med visitationen om en bevilling af disse.
Lægefaglig behandling
Al lægefaglig behandling vil under ophold på rehabiliteringscenteret fortsat blive varetaget af den enkelte borgers almen praktiserende læge